Ny SSD på 600 GB & læsehastighed på 500 MB/s

Så skete det endelig, HD kapaciteten på de voldsomt dyre SSD (Solid State Discs) er røget i vejret. Tidligere var det kun muligt at få 500 GB og det til den nette pris af ca. 10.000 kr. Det er Intel der er kommet med en helt ny batch diske, som oven i købet er langt hurtigere end deres forgængere. De nye diske kan læse med hastigheder på helt op til 500 mb i sekundet, det er en forøgelse på over 100%! Det er aldeles vanvittigt når man tager i betragtning hvor meget hurtigere en standard (230 mb/s) SSD er i forhold til en almindelige harddisk på 7600 RPM, eller 10000 RPM for den sags skyld.

Det er ikke længe siden jeg selv investerede i den nye Crucial SSD, den var på daværende tidspunkt (2 måneder siden), den hurtigste SSD i verden, det er den så ikke længere. Jeg købte selv kun en 256 GB, da den primært skal bruges til OSx og de applikationer jeg ofte benytter, resten af min data ligger på et almindeligt drev. Den kostede mig forresten den nette sum af 5000 kr. i mine øjne, ret mange penge for en harddisk, men hastighedsforøgelsen ved load af applikationer og boot er virkelig signifikant.

Derfor er jeg ikke videre ivrig efter at drøne ud og købe en af de nye Intel diske når disse bliver lanceret officielt i Danmark. De nye hastigheder betyder dog at prisen på de almindelige SSD falder betydeligt, alt andet ville være ulogisk. Du kan læse mere om de nye SSD diske på Intels hjemmeside.

Står du selv og overvejer at købe en SSD på nuværende tidspunkt, vil jeg råde dig til at vente på de nye diske og se hvordan priserne udvikler sig.

Tjek priser på SSD, klik her

WP SlimStat